Kajakkens historie

 
 

Kajakkens historie er en fortælling om den arktiske type og den europæiske variant. Den europæiske type har faktisk ingen lighed med det arktiske historiske udgangspunkt, men alligevel må vi sige ,at det fælles for alle kajakker uanset historisk grundlag og udseende er, at det er et fartøj, som drives fremad af en eller flere roere, som har en åre eller pagaj som fremdrivningsredskab og personen har ansigtet i sejlretningen.


Historisk set blev den grønlandske kajak “opdaget” først. Det var et fartøj som fangeren brugte for at forsørge sin familie. Men det var også et fartøj som sammen med Umiaqen, Konebåden, var egnet til forcering af lange kyststrækninger. Dette er tiden før Hans Egede, fra dengang grønlændere var nomader og som fulgte fangstdyrene ruter dikteret af den biologiske rytme.


Fra det østlige Sibirien til Østgrønland har der eksistret talrige kajaktyper med former der adskiller sig tydeligt fra hinanden. Den tekniske konstruktion varierer i materialevalg og byggemåde.


At udpege en kajak som værende den “bedste” er umuligt, idet  det er fangstbetingelserne, som i det geografiske område bestemmer, hvad der er bedst lige netop der.

  1. 1.Ordet Kajak kommer fra det grønlandske ord “qajaq”. Det kan ikke direkte oversættes til noget på dansk da det er direkte taget ud af det grønlandske sprog. Vi kan vel i vores forståelse  oversætte det med “fangerkajak”.

  2. 2.Men meget tyder på at der var et ord før qajaq blev et alment begreb også i den eskimoiske verden. I Østgrønland, Angmagssalik , den sidste udpost for eskimoernes lange historiske rejse, og de senest besøgte eskimoer ( 1884 , Gustav Holms “Konebådsekspedition”) var ordet “saqqit” ensbetydende med en qajaq.

  3. 3.Saqqit kan oversættes med “noget man forflytter sig med”. Dermed lægges en anden betydning i kajakkens brug og det skal forstås som et fartøj i den kulturelle sammenhæng hvor rejsen var levemåden i datidens nomadekultur.

Qajaq